Havkajakroer 1 begynderkursus

Har du længe drømt om at ro havkajak - at glide stille gennem vandet - at motionere, hvor der er højt til loftet - i øjenhøjde med fugle og springende fisk? Har du kigget efter havkajakroere, når de tager en runde ind i havnen - og tænkt at det kunne være dig?

Så har du chancen nu! Tag med på et begynderkursus og giv dig selv en gave for livet.

Kurset varer en hel weekend. Pris: 2.000 kr. inkl. 1 års medlemsskab af Ringkøbing Ro- og Kajakklub. 

Du behøver ikke have hverken egen kajak eller eget udstyr. Vi stiller alt til rådighed til kurset - og efterfølgende kan du som medlem af klubben altid låne klubkajak, svømmevest, spraydeck, pagaj og sikkerhedsudstyr.

Vil du se billeder fra et tidligere kursus? Så klik her.

Uddannelse til DGI havkajakroer 1. 

  • Målgruppe: Kurset henvender sig til nybegyndere og let øvede med interesse for at lære de basale ro- og redningsteknikker i havkajak.
  • Hensigt: At give roeren et brugerniveau, som skal sætte denne i stand til at færdes fortroligt og sikkert i havkajak på ture langs kysten i lokalt og kendt farvand – i sommerhalvåret (maj – oktober).
  • Indhold: Fokus er lagt på vandtilvænning og undervisning i makkerredning, selvredning, skadesforebyggende roteknik, de almindeligste styretag og valg af udstyr, samt teori vedr. navigation, vejr, risikomomenter og førstehjælp.
  • Forudsætninger: Du skal kunne svømme 300 m i fjord og/eller å iklædt vådtragt og svømmevest. Du skal deltage aktivt i hele kurset. Du er i nogenlunde god form og har det fint med at være i vandet. Du skal være fyldt 16 år.

Vi tilbyder 2 kurser - hhv. den 21.-22. maj og den 4.-5. juni 2016.

Bemærk, at vi ved begge kurser mødes lørdag kl. 9.00 bag Hvide Sande svømmehal (Parallelvej 2, 6960 Hvide Sande). Resten af kurset fra lørdag middag foregår i Ringkøbing. Søndag mødes vi i Ringkøbing Ro- og Kajakklub kl. 8.30.

Der er max 12 deltagere på hvert kursus. Deltagere vil få en informationsmail ca. 1 uge inden kursusstart.

Instruktører:
  • 21.-22. maj 2016: Erik Lensgaard tlf. 51921339 + Martin Jensen tlf. 20786306.
  • 4.-5. juni 2016: David Garcia tlf. 31382602

Kommende aktiviteter

Vandskade i klubhuset

Til orientering har vi en vandskade i klubhuset.Vores opvaskemaskine har været i stykker og sendt en stor mængde vand ud i selve klublokalerne og køkkenet.Køkkenet er derfor nu pillet ned og alle gulvtæpper er taget af.Forsikringen er sat på sagen, og vi håber selvfølgelig, at det hurtig bliver...

Orienteringsløb i havkajak, 13. august 2014

O-løb i skoven kender alle - men har du prøvet at sidde i kajakken og finde vejen? Efter successen i Ringkøbing Ro- og Kajakklub i juni måned gentages den nu i Røjklit Havn med Holmsland Friluftslaug.  DGI Vestjylland og vorespuls.dk giver dig i samarbejde med Holmsland Friluftslaug atter...

Tour de Vonå - Indvielse af anløbsbro, 10. august 2014 kl. 14.15

Ringkøbing Ro- og Kajakklubs medlemmer indbydes til, at være med til at indvie den nye anløbsbro på Vonå søndag den 10. august kl. 15.00. For dem der har lyst, kan vi ro sammen derhen (ca. 4,5 km) - afgang fra klubben kl. 14.15. Det er Holmsland Friluftslau og Holmslands Sogneforening som afholder...

Følgekajak til Open Water 9. august 2014

Vi er blevet spurgt af svømmerne, som træner nede i klubben til Open Water, om der er nogen af os der kunne tænke sig at ro med som følgebåde lørdag den 9. august 2014.   Der er 2 distancer: 8 km ruten starter i Nr. Lyngvig havn og slutter i Ringkøbing Havn. 2,5 km ruten starter i roklubben...

Tøsetur til Røjklit Havn, søndag 22. juni 2014 kl. 10.00

Denne klubtur er kun for kvinder. Der er briefing og afgang kl. 10.00. Turen går til Røjklit Havn i Stadil Fjord og er på ca. 22 km.  Husk at medbringe madpakke, vand og godt humør. Det bliver en stille og rolig tur, hvis ellers vejret tillader det. Turen er også for begyndere, men sørg for at...

Arbejdseftermiddag og grillaften, fredag 20. juni kl. 15.00

Alle medlemmer af Ringkøbing Ro- og Kajakklub inviteres til hygge i klubben samtidig med, at vi laver lidt praktiske ting. Vi vil slutte dagen af med grillaften - og her er familien også inviteret med til fælles hygge. Vi starter kl. 15.00 fredag 20. juni. Hvis du først kan komme lidt senere, så...

Inriggerroning: Åbent hus 12. juni 2014 kl. 10.00-12.30

Ringkøbing Ro- og Kajakklub holder åbent hus torsdag den 12. juni 2014 kl. 10.00-12.30, hvor du kan få en gratis prøvetur i inrigger. Kom og se klubhuset og de fine faciliteter Få en gratis prøvetur i inrigger (robåd) Alle aldersgrupper er velkomne Tilmelding er ikke nødvendigt. Tag blot...

Klubtur til Venø, 9. juni 2014

Vi tager en tur til Venø. Turen er for frigivede roere. Hvis du ikke er frigivet og gerne vil med alligevel, så snak med David. Turleder: David Mødested og tid: Parkering ved Strandbjerggårdvej, lige inden Kleppen v. Venø Færgen, 7600 Struer kl. 9.30 Man sørger selv for transport. Klubtraileren...

Klubtur til Hindø for alle roere, 8. juni 2014

Alle er velkomne på denne tur, hvor der tages hensyn til begyndere. Turleder: David Briefing og afgang kl. 9.00. Regn mindst med ½ time for at klargøre kajak, grej, m.m. Turen er ca. 21 km. Vi holder pauser undervejs efter behov, men går først i land på nordsiden af Hindø efter ca. 10 km. Vi...

Begynderkursus i havkajak, 24.-25. maj 2014

Har du længe drømt om at ro havkajak - at glide stille gennem vandet - at motionere, hvor der er højt til loftet - i øjenhøjde med fugle og springende fisk? Har du kigget efter havkajakroere, når de tager en runde ind i havnen - og tænkt at det kunne være dig? Så har du chancen nu! Tag med på et...